Når kulden siver ind gennem væggene, og kontakterne er døde. Når vandhanen løber tør, og mobilnettet er nede. I de timer og dage hvor samfundets infrastruktur svigter, er det indholdet af din nødpakke der afgør, om din familie kan klare sig eller står magtesløs. Kriseberedskab handler ikke om panik eller dommedagsstemning. Det handler om at træffe fornuftige valg i dag, så du kan bevare roen og handle effektivt, når omstændighederne kræver det.
En nødpakke til familien er fundamentalt anderledes end den rygsæk en vandringsmand pakker til en weekendtur. Her skal der tænkes på spædbørn der skal have skiftet ble klokken tre om natten uden lys, på teenagere der bliver utryge i mørket, og på dig selv som forælder der skal holde hovedet koldt mens du varmer mad over et trangia-blus i køkkenet. Det kræver en grundig gennemtænkning af hvad der faktisk sker, når strømmen går, og hvad konsekvenserne bliver time for time.
Hvad sker der egentlig når strømmen forsvinder
Når elektriciteten udebliver, starter en kaskade af udfordringer der rammer moderne husholdninger hårdere end de fleste forestiller sig. Først går lyset, og med det forsvinder den basale orientering i hjemmet. Børn kan ikke finde deres ting, og den tryghed der ligger i at kunne tænde en kontakt bliver pludselig et savn. Køleskabet holder måske tolv timer hvis døren holdes lukket, men derefter begynder maden at tø op. Fryseren klarer sig lidt længere, men også her er tiden begrænset.
Varmen følger trop afhængig af dit opvarmningssystem. Fjernvarme kan køre videre i nogen tid på restenergi, men gaskedler og varmepumper kræver strøm til at fungere. I løbet af få timer begynder temperaturen at falde indendørs, og om vinteren kan det gå meget stærkt. Telefonen holder måske et døgn på batteriet hvis du bruger den sparsomt, men derefter står du uden forbindelse til omverdenen medmindre du har planlagt alternativerne.
Vandforsyningen afhænger af pumper mange steder i Danmark, så selv om ledningerne stadig er fyldt, kan trykket forsvinde når strømmen har været væk i længere tid. Det betyder ingen skylning af toilet, ingen håndvask, ingen mulighed for at koge rent drikkevand fra hanen. For familier med små børn bliver disse praktiske udfordringer hurtigt presserende, og det er her nødpakken skal levere løsninger.
Lys og navigering i mørket
Det første behov der melder sig når strømmen går, er evnen til at se hvad du laver. Lys er ikke bare praktisk, det er fundamentalt for at bevare roen og funktionsevnen i husstanden. Stearinlys er den løsning mange tænker på først, og de har deres berettigelse til at skabe hygge og grundbelysning. Men med børn i hjemmet er åben ild en risikofaktor der kræver konstant opmærksomhed. Et barn der vakler søvndrukken gennem stuen klokken to om natten skal ikke navigere mellem tændte lys.
Pandelygter giver frihed til at bevæge sig rundt og bruge begge hænder samtidig, hvilket er uvurderligt når du skal skifte ble, finde ting i skabe eller lave mad. En god pandelampe til hver voksen i husstanden er minimumskravet, og helst også til større børn der kan håndtere dem ansvarligt. Lommelygter skal ligge i faste positioner som alle kender, så de kan findes i blinde. En ved sengen, en i køkkenet, en ved hoveddøren. Batterier skal tjekkes jævnligt og opbevares tørt.
LED-lantermer giver diffust lys der kan oplyse et helt rum og skaber en mere normal atmosfære end stearinlys eller lommelygter. De er trygge at have stående uden opsyn og bruger minimal strøm, så batterierne holder længe. Til familier med små børn er det værd at investere i en lanterne med varm lystone frem for det kolde blå lys som nogle billige modeller udsender. Det gør en forskel for søvnrytmen når I skal klare jer gennem flere nætter.
Varme når centralvarmen svigter
Kropsvarmens bevarelse bliver hurtigt kritisk når opvarmningen forsvinder. I en dansk vinter kan temperaturen indendørs falde til omkring ti grader i løbet af et døgn afhængig af husets isolering. Små børn og spædbørn er særligt sårbare overfor kulde, da deres kropsoverfladeareale er stort i forhold til kropsvægten, og de kan ikke regulere temperaturen lige så effektivt som voksne.
Soveposen er dit mest effektive værktøj til at holde varmen indendørs. Ikke en tynd sommersovepose, men ordentlige treårstidssoveposer der er klassificeret til minusgrader. For børn skal poserne passe til størrelsen. En voksen sovepose med et lille barn i bliver en kold luftlomme hvor varmen slipper væk. Specialdesignede børnesoveposer findes i forskellige størrelser og er pengene værd hvis du bor et sted hvor strømnedbrud om vinteren er en reel risiko.
Tæpper af uld har den fordel at de isolerer selv når de er fugtige, i modsætning til syntetiske materialer. Et par ekstra uldtæpper opbevaret i plastik beskytter mod støv og fugt indtil de skal bruges.Merino uld er særligt velegnet fordi den ikke klør som grov fåreuld kan gøre, hvilket gør den mere behagelig for børn at have direkte på huden.
Varmekilder kræver omtanke når børn er involveret. Gasbrændere kan give god varme, men udleder kulilte og kræver ventilation. De skal aldrig bruges i lukkede rum hvor familien sover. Petroleum-ovne har samme udfordring og skal behandles med største forsigtighed. Det sikreste er at samles i ét rum som I isolerer ved at hænge tæpper for vinduer og døre, og klare jer med kropsvarme suppleret med rigtig påklædning.
Termotøj i form af skiundertøj til hele familien er en investering der betaler sig mange gange tilbage. Lag-på-lag princippet fungerer ved at indelukke luftlommer mellem beklædningsstykkerne, og denne luft isolerer. Uldne strømper, fleece, vindtæt yderlag. Huer og vanter indendørs kan lyde absurd, men når temperaturen nærmer sig frysepunktet inde i stuen, er det basic fornuft.
Mad og kogefaciliteter uden strøm
At holde familien mæt når komfuret ikke virker kræver både udstyr og de rigtige forsyninger. Her støder mange planer på virkeligheden, for selvom du har supper og dåsemad stående, skal det stadig varmes hvis du vil undgå sure maver og misfornøjede børn. Kold mad fra dåse er teknisk spiseligt, men appetitten forsvinder hurtigt, og små børn vil simpelthen nægte at spise det.
Trangia-blus eller lignende spritbrændere giver dig mulighed for at koge vand og varme mad indendørs med acceptabel sikkerhed. Sprit brænder forholdsvis rent sammenlignet med gas, og blussene er simple at betjene. Du skal dog stadig have åbent et vindue for ventilation, og blussene må aldrig efterlades uden opsyn. Et fuldt tanket trangia-blus kan koge cirka en liter vand, så du skal have rigeligt brændsprit på lager hvis du planlægger at klare dig gennem flere dage.
Gasblusset er mere effektivt end sprit og giver kraftigere varme, hvilket forkorter kogetiden betydeligt. Til familier er en tobrænder gasblus praktisk, så du kan have vand kogende mens maden varmes. Gaskassetter skal opbevares korrekt og holdes væk fra varmekilder og direkte sollys. Et lager af ti til femten kassetter giver dig mulighed for at lave varm mad to gange dagligt i en uge.
Selve maden i nødpakken skal være holdbar, nærende og noget børnene faktisk vil spise. Supper og gryderetter på dåse er oplagt, men tænk over at nogle børn er kræsne selv under normale forhold. Havregryn kan laves til varm grød med bare kogende vand og lidt tålmodighed, og det mætter godt om morgenen. Tørret pasta holder i årevis og kombineres med dåsetomatsauce til et måltid der minder om hverdagsmad.
Knækbrød, rugbrød på dåse og kiks giver kulhydrater uden tilberedning. Nøddesmør er energitæt og holder længe, og de fleste børn spiser det gerne. Tørrede frugter og nødder fungerer som snacks der giver energi mellem måltiderne. For spædbørn og småbørn skal der være modermælkserstatning hvis barnet ikke ammes, og her skal du regne med større mængder end normalt da stress kan påvirke appetitten.
Vand til madlavning og drikke er ikke forhandleligt. Regn med minimum tre liter per person per dag, og gerne mere hvis du skal bruge vand til hygiejne også. Dunke med tyve til tredive liters kapacitet kan fyldes fra hanen mens den stadig virker, eller du kan have flasket vand stående. Vand på flaske holder uendeligt hvis det opbevares mørkt og køligt, selvom der ofte står en holdbarhedsdato på etiketten.
Hygiejne og sanitære forhold
Når vandet forsvinder eller skal rationeres, bliver de daglige hygiejnerutiner pludselig komplicerede. At holde familien ren er ikke bare et spørgsmål om komfort, det handler om at forhindre smittespredning og sygdom når I er presset og samlet på lidt plads. Små børn putter hænder i munden, og uden mulighed for at vaske hænder ordentligt spredes bakterier lynhurtigt.
Håndsprit med mindst treds procent alkohol er dit primære værktøj når hanen er tør. Flasker i forskellige størrelser skal placeres strategisk rundt i hjemmet, så det er nemt at spritte af efter toiletbesøg, bleskift og før måltider. For børn under to år skal spritten gnides grundigt ind og have lov at tørre helt, da de ellers vil slikke på hænderne. Til de mindste kan fugtige servietter være et bedre alternativ for at fjerne synligt snavs, efterfulgt af sprit.
Bleskift uden rindende vand kræver ekstra bleer og rigeligt med fugtige klude. Engangsbleer er mest praktiske i denne sammenhæng, selvom de fylder i affaldet. Beregn minimum otte bleskift i døgnet for et spædbarn og hav mindst dobbelt så mange liggende som du forventer at skulle bruge. Bleudslæt udvikler sig hurtigere under krisesituationer hvor hygiejnen ikke er optimal, så zinkoxidsalve skal være i nødpakken.
Tørshampoo holder håret nogenlunde rent mellem de rigtige vaske og reducerer vandforbruget markant. Det er særligt relevant for teenagere der er mere bevidste om deres udseende, og som kan have svært ved at acceptere at gå uvasket i flere dage. Deodoranter og fugtige ansigtsservietter hjælper med at opretholde en følelse af værdighed og normalitet.
Toiletforhold bliver kritiske hvis skylningen forsvinder. Har du en have kan du grave et nødtoilet, men det kræver plads og vejrforhold der tillader det. Indendørs er løsningen spande med poser, kattegrus eller savsmuld til at absorbere væsken og binde lugten. Det er ikke behageligt, men det fungerer. Toiletpapir skal du have rigeligt af, men fugtige toiletservietter er bedre til rengøring når du ikke kan vaske dig bagefter.
Kommunikation og information
At vide hvad der foregår omkring dig er afgørende for at træffe de rigtige beslutninger under en krise. Skal I blive hjemme eller søge mod en nødherberg. Er strømmen forventet tilbage om nogle timer eller dage. Er der andre områder der er ramt hårdere, og skal ressourcerne prioriteres derhen. Uden information bliver du tvunget til at gætte, og det er en dårlig position at være i som familiens beslutningstagere.
En batteridrevet radio der kan modtage FM og helst også DAB giver dig adgang til Danmarks Radio og lokale stationer som fortsætter udsendelserne ved strømnedbrud. Beredskabsmyndighederne bruger radio til at kommunikere med befolkningen, så du vil kunne høre officielle meldinger om situationen. Radion skal have friske batterier, og du skal have reservebatterier nok til minimum en uges drift hvis du lytter nogle timer dagligt.
Håndsving-radio eller solar-radio er backup-muligheder der ikke kræver batterier, men kvaliteten varierer meget. De billige modeller har ofte elendig modtagelse og skal svinges konstant for at holde strømmen, hvilket bliver trættende. Investerer du i en ordentlig model fra kendte producenter får du både solcelle og håndsving samt mulighed for at oplade telefonen.
Powerbanks til mobiltelefoner skal være fuldt opladede og ligge klar. En powerbank på tyvetusind milliampere kan oplade en smartphone tre til fire gange, hvilket giver dig mulighed for at tjekke beskeder og ringe efter hjælp i kritiske situationer. Men brug telefonen sparsomt. Mobilnettet kan være overbelastet under en større krise, og dit batteri er en begrænset ressource.
For familier med små børn er det værd at overveje en måde at holde børnene optaget i de lange timer uden skærme og normal underholdning. Kortspil, bøger og puslespil fylder lidt i nødpakken men kan være forskellen på rolige børn og konstant uro. Børn der er kede af sig og rastløse gør en svær situation værre, og det påvirker hele familiens evne til at klare krisen.
Medicin og førstehjælp
Sygdom og skader respekterer ikke krisesituationer, tværtimod opstår der ofte flere småskader når folk skal håndtere situationer de ikke er vant til. At skære sig på en konservesdåse, brænde sig på et trangia-blus eller snuble i mørket er typiske hændelser. For familier med kronisk syge eller børn der tager fast medicin er en veludstyret nødpakke direkte livsvigtig.
Fast medicin skal du have mindst to ugers ekstra forsyning af, helst en måned. Det kræver planlægning med din læge, da de fleste præparater kun udskrives til en måneds forbrug ad gangen. Forklar situationen og bed om at få udskrevet lidt ekstra til beredskabsformål. Opbevar medicinen køligt og mørkt, og tjek udløbsdatoerne hvert halve år.
Smertestillende medicin til både voksne og børn skal være tilgængelig i passende doseringer. Febernedsættende midler er særligt vigtige for små børn, da høj feber kan være farligt og kræver hurtig behandling. Hostesaft, næsespray og medicin mod diarré runder den basale medicinpakke af.
Førstehjælpskassen skal være mere omfattende end den lovpligtige bilpakke. Store kompresser til at dække brandsår, steril gazebind i flere størrelser, sportstape der kan bruges til at støtte forstuvninger, og elastikbind til at holde forbindinger på plads. Desinfektionsmiddel til at rense sår, pincet til at fjerne splinter, og en god saks der kan klippe stof og forbindingsmateriale.
Tandpine er et overset problem i nødplanlægning, men kan være invaliderende. Nellikeolie kan dulme smerter midlertidigt, og det fylder næsten ingenting i pakken. Tandbørster og tandpasta holder munden sund og reducerer risikoen for infektioner som ellers kan opstå når hygiejnen svigter.
Dokumenter og kontanter
Når systemerne er nede, og du måske skal forlade hjemmet eller bevise din identitet og adgang til ressourcer, bliver papirdokumenter pludselig relevante igen. I en digital verden hvor alt er på mobilen, glemmer mange at have fysiske kopier af de vigtigste informationer.
Pas, sundhedskort og kørekort i kopier skal opbevares i en vandtæt pose sammen med nødpakken. Har du børn skal deres dokumenter også være der. Vaccinationskort for små børn kan være nødvendigt hvis I skal søge lægehjælp under evakuering. Forsikringspolicer i kopi hjælper hvis der er skader på hjemmet som skal dokumenteres senere.
Kontanter i sedler er dit backup-betalingsmiddel når kortterminaler ikke virker. Tænk på at få vekslet nogle hundrede kroner i tyve- og halvtredssedler, for folk vil ikke kunne give byttepenge hvis systemerne er nede. Små butikker der har generatorer vil måske tage imod kontanter, men mobilpay og dankort fungerer ikke uden netforbindelse.
En liste over vigtige telefonnumre skrevet ned på papir giver mening når telefonen er død eller nettet er nede. Familiemedlemmers numre, lægens nummer, forsikringsselskab og eventuelt naboer som kan hjælpe. De fleste har ikke disse numre i hovedet længere, og når mobilen dør, forsvinder adresselisten med den.
Opbevaring og vedligehold af nødpakken
Den bedste nødpakke i verden er værdiløs hvis du ikke kan finde tingene når krisen rammer, eller hvis indholdet er blevet ubrugeligt fordi det ikke er blevet tjekket. Opbevaring og regelmæssig vedligehold er derfor lige så vigtig som selve indkøbet af udstyr.
En central placering som alle i familien kender er nødvendig. Det kan være et skab i bryggers, en reol i kælderen eller en stor kasse i et garderobeskab. Pladsen skal være tør og nogenlunde temperaturstabil, så batterier og mad holder længere. Opdel indholdet i mindre enheder så du ikke skal rode gennem hele pakken for at finde en lommelygte. Gennemsigtige plasticbokse gør det nemt at se hvad der er i hver boks.
Rotation af mad og batterier skal ske systematisk. Sæt påmindelser i kalenderen hvert halve år til at tjekke udløbsdatoer og teste batterier. Mad der nærmer sig udløbsdatoen kan bruges i den almindelige husholdning og erstattes med friske varer. Batterier skal testes med en simpel lommelygte for at sikre de stadig holder ladning.
Børn vokser og deres behov ændrer sig. Den sovepose der passede for to år siden er måske for lille nu. Blestørrelsen skal opdateres, og tøj i nødpakken skal passe til de størrelser børnene har nu, ikke hvad de havde for et år siden. Det kræver at du jævnligt går pakken igennem og tilpasser indholdet.
At involvere hele familien i vedligeholdelsen giver alle et ejerskab over beredskabet. Større børn kan få ansvar for at tjekke deres egne ting og lære at bruge lommelygter og radier. Små børn kan være med til at tælle batterier eller sortere konservesdåser. Det gør emnet mindre skræmmende og mere konkret, og børnene lærer at forberedelse er noget trygt frem for noget skræmmende.
Træning og mental forberedelse
At eje udstyret er kun halvdelen af beredskabet. Den anden halvdel er at kunne bruge det under pres, og at familien har øvet sig så I ved hvad I skal gøre når lyset går. Mental forberedelse handler om at reducere panikken og usikkerheden, så I kan handle methodisk selv når situationen er uvant og ubehagelig.
Øv jer i mørke ved at slukke for strømmen en aften og leve på jeres nødudstyr i nogle timer. Find frem til lyskilderne, lav mad på trangia-blus, find tingene I skal bruge. Børnene skal opleve at det kan lade sig gøre, og at mor og far har styr på det. Den tryghed er mere værd end noget udstyr. Når børnene har prøvet det før under kontrollerede forhold, bliver det ikke lige så skræmmende hvis det sker for alvor.
Lav en plan for hvem der gør hvad hvis strømmen forsvinder. En voksen henter lommelygter mens den anden trøster børnene. Stor søster hjælper lille bror med at finde hans ting. Alle ved hvor de skal samles. Planen behøver ikke være kompliceret, men den skal være der, og den skal være kendt.
Tal med børnene om hvorfor I har en nødpakke uden at gøre dem bange. Forklar at det handler om at være klar ligesom når de pakker deres skoletaske dagen før eller tager regnjakke med når det ser ud til regn. Det er bare normal fornuft at være forberedt. Hold samtalen rolig og faktuel, og besvar deres spørgsmål ærligt uden at dramatisere.
Beredskab er omsorg i praksis
Når du står med en velfyldt nødpakke i skabet, har du gjort noget konkret for at beskytte de mennesker du holder af. Det er ikke paranoia eller overdrivelse at være forberedt på situationer der kan opstå og faktisk er opstet i Danmark tidligere. Det er ansvarligt forældreskab at sikre din familie kan klare sig selv i de første kritiske dage af en krise før hjælpen når frem.
Din nødpakke er ikke en garanti mod alle farer, men den giver jer tid og handlemuligheder. Den giver dig som forælder muligheden for at sige til dine børn at alt er under kontrol, og faktisk mene det. Den forskellen mellem kaos og ro, mellem frygt og tryghed, kan ligge i de valg du træffer nu mens tingene er normale.
Begynd i dag. Du behøver ikke købe alt på en gang eller bruge en formue. Start med det mest basale, lys og vand og varme, og byg videre derfra. Hver ting du lægger i pakken er et skridt mod større tryghed. Og når vinternattens mørke kommer, og stormen pisker mod ruderne, ved du at din familie er klar.
